1932 stiftedes Sjóvinnubankin med Thorstein Petersen som bankens første direktør. I 1935 stiftede Thorstein Petersen Vinnuflokkurin.

Sjóvinnubankin er ikke mere - ikke som vi kendte den. Vinnuflokkurin er heller ikke mere

Vinnuflokkurin indgik i 1939 i Fólkaflokkurin, og Sjóvinnubankin fusionerede i 1994 med Føroya Banki. Ganske vist under navnet Føroya Banki men med Sjóvinnubankin som det fortsættende selskab.

Det er vel ikke for meget sagt at der er familiebånd mellem Føroya Banki og Fólkaflokkurin.
Men som det en gang imellem går for fjerne slægtninge, så sker der det, at forbindelsen glider lidt ud.

Det er min opfattelse, at der helt tilbage fra bankens tilblivelse i 30-erne var forholdsvis tætte forbindelser mellem Fólkaflokkurin og Sjóvinnubankin. Men i 1992 blev Sjóvinnubankin ramt af et jordskælv, og siden har intet været som før.

Den fusionerede bank, Føroya Banki, blev blandt politikere en yndet skydeskive, en Prygelknabe.

Men tiden læger alle sår. I banken havde vi i går den glæde at være vært ved et seminar om privatisering af offentligt ejede virksomheder. Særligt glædede det os at se fremtrædende repræsentanter for det politiske landskab blandt vore gæster. Også to af de her tilstedeværende glædede os med deres tilstedeværelse.

Det er min oplevelse, at forholdene efter de voldsomme begivenheder først i 90-erne igen er normaliserede. Det er tid til forsoning. Tid til at forsone sig med det, der skete, og som nok ikke kunne være så meget anderledes.

På seminaret i går beskæftigede vi os en del med forholdet mellem politik og erhverv.

I 1992 var der et så stærkt ønske om at holde tingene adskilt, at landsstyret, som stod over for at erhverve hele banksystemet, besluttede at sætte sig selv som ejer helt uden for indflydelse. I alt fald overlod man det til Finansieringsfonden at bestyre landsstyrets ejerskab til banken.

Anderledes var det unægtelig i 30-erne. Politikere engagerede sig i erhvervslivet, og erhvervsfolk engagerede sig i politik.

Men nogle var mere politikere, end de var erhvervsfolk. Blandt dem var Thorstein Petersen. Han var først og fremmest politiker, og Sjóvinnubankin var for ham - sådan må det i dag forekomme mig - et middel snarere end et mål i bestræbelserne på at skabe et stærkere og et mere selvstændigt Færøerne.

Det er i erkendelse heraf: at Thorstein Petersen først og sidst  var politiker; det er som et udtryk for, at forholdet mellem Føroya Banki og den politiske verden, herunder Fólkaflokkurin, igen er kommet i et normalt leje, at jeg i dag på bankens vegne har den glæde at overbringe Fólkaflokkurin en hilsen.                                                         

Jørn Astrup Hansen